Tak, fordi du bruger vores produkt (”App”). Appen leveres af YourLocal DK Aps (”YourLocal”) med adressen Pilestræde 28A, 1112 København K, Danmark og CVR: 41182385.
Når du bruger vores App, accepterer du disse vilkår.
Du skal følge alle vores politikker, som er gjort tilgængelige for dig, og hvis du bruger en YourLocal-konto, som du har fået tildelt af en administrator, kan der gælde andre eller yderligere vilkår, og din administrator kan muligvis også få adgang til eller deaktivere din konto.
Når du bruger vores Apps, giver det dig ikke ejerskab over immaterielle rettigheder i vores App eller til det indhold, som du får adgang til. Disse vilkår giver dig ikke ret til at bruge branding, mærker eller logoer, som bruges i vores App. Du må ikke fjerne, skjule eller ændre de juridiske meddelelser, som vises i eller sammen med vores App.
Vores App kan vise indhold, som ikke tilhører YourLocal. Ansvaret for dette indhold påhviler alene den, som har gjort det tilgængeligt. Vi kan gennemgå indhold for at afgøre, om det er ulovligt eller overtræder vores politikker, og vi kan fjerne eller afvise at vise indhold, hvis vi med rimelighed mener, at indholdet er ulovligt, eller at det overtræder vores politikker. Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at vi gennemgår indhold, så det bør du ikke automatisk gå ud fra.
Når du bruger vores App, accepterer du, at vi må sende dig servicemeddelelser, administrative meddelelser og andre oplysninger. Du kan fravælge at modtage visse af disse meddelelser.
YourLocal kan til enhver tid og af enhver årsag stoppe med at levere produktet til dig eller tilføje eller oprette nye begrænsninger til Appen.
Når du uploader, gemmer, indsender eller modtager indhold gennem vores App, giver du YourLocal (og vores samarbejdspartnere) en verdensomspændende licens til at bruge, hoste, lagre, gengive, ændre, skabe afledte værker (f.eks. ved oversættelser, tilpasninger eller andre ændringer, som vi foretager, så dit indhold fungerer bedre sammen med vores App), kommunikere, udgive, offentligt udføre, vise og distribuere sådant indhold. De rettigheder, som gives til dig i denne licens, er kun til et begrænset formål med drift, promovering og forbedring af vores App og til at udvikle nye tjenester. Denne licens er stadig gældende, selvom du holder op med at bruge vores App. For at få adgang til, og fjerne indhold, som er leveret til eller via Appen, skal du rette henvendelse til YourLocal.
Vores automatiske systemer analyserer dit indhold for at give dig produktfunktioner, som er relevante for netop dig. Denne analyse foretages, når indholdet sendes, modtages og gemmes.
Hvis du indsender feedback eller forslag til vores App, kan vi bruge din feedback eller dine forslag uden forpligtelser over for dig.
YourLocal giver dig en personlig, verdensomspændende, ikke-eksklusiv licens, der ikke kan overdrages, til at bruge Appen leveret til dig fra YourLocal. Denne licens har kun til formål at give dig mulighed for at bruge og udnytte fordelene ved Appen, sådan som den leveres af YourLocal, på en måde, som er tilladt i henhold til disse vilkår. Du må ikke kopiere, ændre, distribuere, sælge eller udleje dele af vores App eller medfølgende software. Du må heller ikke foretage reverse engineering eller forsøge at udlede kildekoden af denne software, medmindre loven forbyder disse restriktioner, eller du har vores skriftlige tilladelse.
YourLocal stiller Appen til rådighed til den til enhver tid gældende og opdaterede version og afgiver ikke nogen direkte eller indirekte garantier, tilsikringer, indeståelser eller anprisninger om brugen, anvendeligheden eller egnetheden af Appen og fraskriver os ethvert ansvar herfor.
YourLocal er alene ansvarlige for egne produkter og services. YourLocal påtager sig intet ansvar for forhold, der vedrører en eventuel aftale mellem forbruger eller virksomhed og en af YourLocals samarbejdspartnere eller for tredjemands produkter og services.
YourLocal er under ingen omstændigheder ansvarlig for driftstab, driftsforstyrrelse, tabt avance og omsætning, tab forbundet med mistede data, rekonstruktion af data eller manglende adgang hertil, mistede besparelser, eller krav der rejses af tredjemand, samt indirekte tab eller følgeskader af nogen art.
I tilfælde af mistede data, som skyldes YourLocals forhold, vil YourLocal til enhver tid bestræbe sig på at genskabe de mistede data ud fra tilgængelige backups.
Husk, at du er ansvarlig for
Du kan betale direkte gennem vores App, og det er trygt og sikkert. Når du betaler, vil alle dine betalinger håndteres via vores betalingspartner Stripe Payments Europe Ltd (”Stripe”). Al kommunikation mellem dig og betalingspartnerne er krypteret og benytter SSL (Secure Socket Layer), som sikrer dig den højeste grad af sikkerhed ved din betaling.
Alder: Vores betalingsservice er udelukkende beregnet til personer som er 18 år eller ældre. Enhver brug af betalingsservicen af enhver under 18 år er udtrykkeligt forbudt. Ved brug af vores betalingsservice repræsenterer og indestår du for, at du er 18 år eller ældre.
Moms og betalingsgebyrer: Priserne er som angivet i vores App. Disse priser er inklusive moms, men kan være eksklusive transaktionsgebyrer, som vil blive tillagt det samlede skyldige beløb.
Forkerte priser: Vores App indeholder et stort antal tilbud, og der er altid en risiko for, at nogle af tilbuddene indeholder forkerte priser. I disse tilfælde er den pågældende virksomhed forpligtet til at sikre, at du får bestillingen til den angivne pris eller til at kompensere dig, medmindre den forkerte pris er åbenlyst forkert, og du burde have indset dette. YourLocal tilbyder blot betalingsservicen som den er og forefindes uden nogen form for garanti, og fraskriver sig tydeligt ethvert ansvar for tilbuddene i Appen. Uoverensstemmelser med hensyn til pris er derfor mellem dig og virksomheden.
Betalingsmetode: Betaling gennem vores App skal ske med et af de betalingskort, som accepteres af Stripe.
Betaling med kort: Bemærk venligst, at der kan være forsinkelse i behandlingen af kortbetaling og transaktioner, og at dette kan medføre en forsinkelse på op til 60 dage, før betalingen trækkes på din bankkonto eller på dit kredit- eller debitkort.
Afviste ordre: På grund af bankernes procedurer vil din bank, så snart du har foretaget en bestilling, som du betaler med kreditkort, og din betaling er godkendt, ”reservere” det fulde beløb for din bestilling. Hvis bestillingen efterfølgende afvises eller annulleres, vil banken ikke overføre beløbet til os og i stedet frigive beløbet på din konto. Dette kan tage mellem 3 og 5 arbejdsdage (eller længere afhængigt af banken). Du accepterer, at hverken vi eller den relevante virksomhed kan holdes ansvarlig for denne forsinkelse fra bankens side ved frigivelse af beløb på din konto.
Betalingsoplysninger og data: YourLocal kan overføre data (herunder personoplysninger) til Stripe gennem vores App for at gennemføre din bestilling. Din betalingshistorik for betalinger via vores App kan opbevares af Stripe, når dette er nødvendigt for at udbyde betalingsservicen eller for at opfylde lovgivningen. Du kan anmode om en kopi af de oplysninger, som vi eller Stripe har om dig.
Vi vil aldrig bede om din underskrift eller PIN-kode. Den eneste undtagelse er, hvis du bruger Verified by Visa eller MasterCard SecureCode, som er systemer, der netop er beregnet til at undgå svindel med dine kortoplysninger. Hvis du oplever misbrug af dit kortnummer, udløbsdato og sikkerhedskode, skal du kontakte din bank med det samme.
Afbestilling af ordre: Når du har afgivet din ordre gennem YourLocal, er dit køb bindende. Dog kan du annullere et køb i op til ti minutter efter en bestilling i tilfælde af fejl. Yderligere kan du annullere frem til tre timer inden seneste afhentningstid.
Fortryder du dit køb, i tidsrummet uden for ovenstående, skal du kontakte YourLocal support hurtigst muligt. Vi bestræber os på at efterleve dit ønske, men udstøder ingen garanti. Vi vurderer fra sag til sag, hvorvidt vi kan hjælpe med en eventuel annullering af ordren.
Forretninger og annullering af ordre: YourLocal opfordrer forretninger til at følge god forretningsskik og ikke at annullere brugernes bestillinger. Fejl i vurderingen af fødevaremængder kan forekomme, og i disse tilfælde opfordrer YourLocal forretningerne til at annullere ordren i så god tid som muligt, så brugeren ikke går forgæves. Vær opmærksom på, at forretningerne dog har ret til at annullere en ordre når som helst.
Du kan bruges vores App på forskellige måder – du kan søge efter og dele oplysninger, kommunikere med andre eller oprette nyt indhold. Når du deler oplysninger med os, f.eks. når du opretter en YourLocal-konto, kan vi gøre vores App endnu bedre – ved at vise dig mere relevante søgeresultater, så du hurtigere og nemmere kan bruge vores App til dine behov. Når du bruger vores App, bør du vide, hvordan vi anvender disse oplysninger, og hvordan du selv kan beskytte dine personlige oplysninger.
Vores privatlivspolitik beskriver:
Vi har forsøgt at gøre det så enkelt som muligt, og YourLocal går meget op i at beskytte dine personlige oplysninger. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Oplysninger, som vi indsamler:
Vi indsamler disse oplysninger for at tilbyde alle vores brugere en endnu bedre App.
Vi indsamler oplysninger på følgende måder:
Vi anvender de oplysninger, som vi indsamler, til at levere, vedligeholde, beskytte og forbedre vores App, ligesom vi bruger oplysningerne til at beskytte YourLocal og vores App-brugere. Vi anvender også disse oplysninger til at tilbyde dig skræddersyet indhold – f.eks. ved at give dig et mere relevante søgeresultater og den mest muligt relevante sortering i tilbudsoversigten.
Når du kontakter YourLocal, registrerer vi kommunikation for at hjælpe dig med dine problemer. Vi kan bruge din e-mailadresse til at informere dig om vores tjenester, f.eks. ved at informere dig om kommende ændringer eller forbedringer.
Vi anvender oplysninger om din brug af Appen, til at lave aggregerede statistikker til eget brug og til tredjepart.
Vi beder om dit samtykke, før vi anvender oplysninger til andre formål end dem, der er angivet i disse vilkår.
YourLocal behandler personlige oplysninger på vores servere i Danmark, men vi forbeholder os retten til at behandle dine personlige oplysninger på en server uden for dit bopælsland.
YourLocal overfører dine personoplysninger til databehandlere. Dette sker i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning, herunder indgåelse af databehandleraftaler med vores databehandler med henblik på at sikre, at personoplysninger alene bliver behandlet til de angivne formål samt sikre passende sikkerhedsforanstaltninger.
YourLocal og brugere af Appen er hver for sig ansvarlige for at overholde deres respektive forpligtelser vedrørende behandling af personoplysninger i forbindelse med brugen af Appen.
YourLocal træffer de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lov om behandling af personoplysninger. På din anmodning skal YourLocal give tilstrækkelige oplysninger til, at du kan påse, at de nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er truffet. YourLocal forbeholder sig dog retten for at afvise urimelige, uforholdsmæssige eller gentagne forespørgsler.
Når du bruger vores tjenester, kan du til hver en tid anmode om adgang i overensstemmelse med gældende regler. Hvis du har spørgsmål, vedrørende behandling af data, kan du rette henvendelse til YourLocal, via kontaktoplysningerne beskrevet i punkt 13.
Når du bruger vores tjenester, bestræber vi os på at give dig adgang til dine personlige oplysninger. Hvis oplysningerne er forkerte, forsøger vi at give dig mulighed for at opdatere dem hurtigt eller at slette dem – medmindre vi har brug for at gemme oplysningerne af virksomhedsmæssige årsager, eller fordi loven kræver det. Når du opdaterer dine personlige oplysninger, kan vi bede dig om at bekræfte din identitet, før vi kan efterkomme din anmodning.
Vi kan afvise anmodninger, der er urimeligt gentagende, kræver uforholdsmæssigt meget teknisk indgriben (f.eks. at udvikle et nyt system eller ændre en eksisterende praksis væsentligt), påvirker beskyttelsen af andres personlige oplysninger eller noget, som vil være ekstremt upraktisk (f.eks. anmodninger om oplysninger, der findes som sikkerhedskopier).
Hvis vi kan give adgang til og rette oplysninger, gør vi dette gratis, undtagen hvis det kræver en uforholdsmæssig stor indsats. Vi bestræber os på at vedligeholde vores App på en måde, der beskytter oplysninger fra fejlagtig eller skadelig destruktion. Når du sletter oplysninger fra vores App, er det derfor muligt, at vi ikke kan slette tilhørende kopier fra vores servere med det samme, og det er ikke sikkert, at oplysningerne fjernes fra vores sikkerhedskopisystemer.
Vores App kan give dig mulighed for at dele oplysninger med andre. Husk, at når du deler oplysninger offentligt, kan YourLocal indeksere dem.
Vi videregiver ikke personlige oplysninger til virksomheder, organisationer og enkeltpersoner uden for YourLocal, undtagen i disse tilfælde:
Vi kan ændre disse vilkår eller yderligere vilkår, som gælder for Appen. Dette kan f.eks. være for at afspejle ændringer i loven eller vores App. Ændringer på grund af funktioner i en App eller ændringer, som er foretaget af juridiske årsager træder i kraft øjeblikkeligt. Hvis du ikke accepterer de ændrede vilkår for Appen, skal du stoppe brugen af Appen.
Hvis du ikke overholder disse vilkår, og vi ikke øjeblikkeligt tager de nødvendige foranstaltninger, betyder det ikke, at vi giver afkald på vores rettigheder (såsom at tage nødvendige foranstaltninger på et senere tidspunkt).
Hvis det viser sig, at et specifikt vilkår ikke kan håndhæves, påvirker dette ikke de andre vilkår.
Enhver tvist mellem YourLocal og dig skal afgøres i henhold til dansk ret og anlægges ved Københavns Byret som værneting.
Du kan kontakte YourLocal ved spørgsmål på [email protected].
Vi sender ingen spam — det lover vi!
YourLocal DK ApS — Kronprinsessegade 8, 3. — 1306 København K — +45 4215 2735 — [email protected] – CVR: 41182385
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
cookielawinfo-checkbox-analytics | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics". |
cookielawinfo-checkbox-functional | 11 months | The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional". |
cookielawinfo-checkbox-necessary | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary". |
cookielawinfo-checkbox-others | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other. |
cookielawinfo-checkbox-performance | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance". |
viewed_cookie_policy | 11 months | The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data. |