Træt af at maden mugner, tørrer ud eller bare bliver kedelig? YourLocal guider dig til, hvordan du bedst opbevarer din mad, og dermed får den til at holde længere.
Af Anna Thorsen
Skæreosten
Skæreosten, og andre faste oste, klarer sig faktisk bedst, hvis du pakker dem ind i voksbehandlet papir (madpapir kan også bruges) og derefter i en plastikboks. Den garvede oste-kender, vil nok bruge ostepapiret.
Resterne fra aftensmaden
Hvis du har rester tilovers efter fx aftensmaden, så sørg for at køle dem ned straks – jo hurtigere, jo bedre – derfor er det også en god idé at give maden god plads til at køle ned: et stort fad, flere små bokse eller lignende. Put dem i opbevaringsbøtter, lad dem køle lidt af, hvis de stadig er varme, og sæt dem på køl med låget på.
De overskydende grøntsager
De sidste gulerødder, kartofler eller noget helt tredje – Måske er de blevet en smule bløde? Måske ved du bare, at du ikke når at spise dem.
Uanset hvad, så kan de enten koges til en suppe eller gryderet, eller fryses ned til senere! Hvis du fryser grøntsagerne ned, uden at tilberede dem, er det en god idé at skære dem ud først. På den måde, kan du nemt smide dem direkte på panden, i gryden eller ovnen, når du skal bruge dem.
HUSK at bruge emballage der egner sig til fødevarer, og hvis det skal i fryseren, så tjek at emballagen egner sig til det også.
Find endnu flere fifs hos Forbrugerrådet Tænk