Julen er fuld af madtraditioner, og der skal helst ikke mangle noget. Derfor er december også den måned, hvor vi smider allermest mad ud i Danmark.
Af Anna Thorsen
Ifølge Landbrug og Fødevarer smider vi mad ud for 1,1 mia. kroner i december. Men hvordan undgår man, at julemaden ryger i skraldespanden?
Stop Spild Af Mad har lavet en række gode råd, der gør det nemmere at mindske julens madspild derhjemme:
Forberedelse
- Sørg for, at der er plads til resterne fra julemaden i køleskabet og fryseren
- Lav mad til de personer I er – mange kommer til at lave alt for meget mad, så der ikke kommer til at mangle. Bare rolig, I skal nok blive mætte.
Læs også: Minimer dit madspild – skab overblik i skabene
Til selve festen
- Brug mindre tallerkner, så bliver ingen overfyldte (hverken gæster eller skraldespand)
- Fyld gradvist op, så slipper maden for at blive dårlig.
- Resterne skal køles ned inden der er gået 3 timer, så bliver det ikke dårligt.
- Beslut dig for, hvad der kan nå at blive spist i løbet af de næste par dage, og hvad der skal i fryseren. Køl og frys helst i portioner, så du nemt kan tage det frem, du skal bruge.
- Pak desuden kartoflerne for sig, salaten for sig osv. Så holder maden sig bedst muligt.
Overraskelser i januar
- Når julen så er overstået, maden frosset i portioner og januar er lidt kedelig, kan du hive resterne af julemaden op af fryseren, og forkæle dig selv endnu engang. Genialt!
Tip!
Du kan også forvandle resterne til andet end julemad, det er kun fantasien, der sætter grænser!
Find flere gode råd til, hvordan du kan mindske dit madspild her